Undersøgelse af gaeliske kultur, gruppe 3:

Niclas Lykkegård An

dersen, Bettina Jensen, Mathias Kousted Sletterhage og Søren Ulsig.

Inden vi tog af sted til Dublin var vores forventninger af få et indblik i irernes opfattelse af den galiske kultur, hvilket forhold de har til de gamle traditioner i form af sang, dans, litteratur, kunst mm., og hvordan de holdt disse gamle traditioner i live.

Vores fieldwork, som primært handlede om det gaeliske sprog samt den irske kultur i specielt musikken , gik ganske godt. Vi havde egentlig regnet med ca. 100 besvarelser, hvilket jo ville give en bred og objektiv undersøgelse, men vi måtte desværre nøjes 40 udfyldte spørgeskemaer. Det var umildbart sværer at komme i kontakt med folk, end vi havde regnet med, hvilket nok skyldes at vi kunne virke som nogle af de utallige personer der i forvejen gik på gaden og ville sælge noget, tigge eller have folk med i andre ”irriterende undersøgelser”.

Efter noget tid, havde vi dog heldet med os, og mange ir

ere - både ældre, unge, passionerede og ikke passionerede for musik - havde lyst til at tilkendegive deres holdning til den galiske kultur. Flere personer vi mødte, viste sig at være meget passioneret for den galiske kultur. En ældre mand på 80 år udtrykte bl.a. sit forhold til den galiske kultur med ” It moves my soul”. Han var meget passioneret og gav os tilmed 20 EURO til at købe bogen: ” The Irish Man”, som betød meget for ham.

Især Bettina havde held, da vi skulle finde irere,

til at udfylde vores spørgeskemaer. Om det er hendes lyse hår, eller bare det faktum at hun er pige, forbliver en uløselig gåde.. :-)

Ud fra resultaterne af vores spørgeskemaer fremgår det bl.a. at det er ca. 50% der ikke taler det galiske sprog, mens ca. den sidste halvdel faktisk behersker det til dels. Kun meget få personer behersker dog sproget til fulde. Dertil kommer dog at næsten alle syntes det er vigtigt at bevare det galiske sprog i den irske kultur.

Comhaltas er en irisk organisation der sørger for, at de gamle irske traditioner som dans, sang og især musik bliver holdt I live.

Irish Sport Culture

Opgave 2

Inden vi tog til Dublin havde vi blandede syn på, hvordan det ville være at stoppe folk på gaden for at få dem til at svare på et spørgeskema. Nogle af os troede, at det ville være lettere end det viste sig at være, og vi måtte altså sande, at det var noget sværere praksis. Det gjaldt naturligvis ikke alle mennesker i Dublin, men sommetider virkede det svært at afbryde dem i deres travlhed.
Arbejdet gik dog udmærket, og vi fik samlet omkring 45 spørgeskemaer, hvilket dog var noget færre end, hvad vi havde forventet. Vi fandt hurtigt ud af, at det smarteste var at spørge mennesker, som sad ned og slappede af, i stedet for folk der shoppede eller i det hele taget havde travlt. I nogle tilfælde gav det også bonus at spørge butiksassistenter, men ikke alle turde tage sig tid til dette, da de sagde, at deres chef ikke ville have det.

Først fremmest bliver man frustreret af at blive afvist igen og igen, og man ånder nærmest lettet op, når nogle tager sig tid til en. Ikke alle er venlige, men i gruppen konkluderede vi, at det irske folk og det danske minder om hinanden. Her mener vi, at både det irske og det danske folk virker til at fokusere meget på én ting, altså det de foretager sig i øjeblikket, men måske er det kendetegnet for de fleste hovedstæder. I øvrigt viste det sig, at slet ikke alle havde irsk nationalitet, hvilket naturligvis også skabte problemer, da det kan være svært for en franskmand at sætte sig ind i irsk kultur. Vi gik ud fra samme fremgangsmåde, nemlig først at introducere os selv og vort spørgeskema, og hurtigt lærte vi, hvilke mennesker der så ud til at have tid. Vi gik hver for sig og havde forinden lavet en konkurrence om at nå ud med flest spørgsmål inden kl. to. Dette virkede motiverende, da arbejdet på denne måde blev ret sjovt.

Af og til var det svært ikke at blive opslugt af butikkernes fristelser, og det hændte også, at arbejdet blev skiftet ud med shopping, blot for en stund. Desuden var det svært at forblive i gruppen, da der er mange ting at se i gadebilledet, og hurtigt blev vi meget spredte.

* Vores besvarelser er i høj grad kommet fra mænd, da mænd oftest var dem, der sad ned og slappede af. Vores skala er lavet sådan, at 1 er knap så vigtig, og 5 er meget vigtig. Udover de grunde, som er vist på statistikken, nævner nogle irere også, at sporten er en del af den irske nationalitet.Det nederste skema underbygger i øvrigt vores teori om, at sporten er af vigtig betydning for det irske folk.


Hilsner fra Lærke, Maria, Dominique og Louise

Rapport af O'connell Street

Undersøgelse af Irish Pub culture, Gruppe: 5 Kirstine, Leandra & Astrid G

a) Vores forventninger til resultaterne var, at pub kulturen betyder meget for den irske befolkning og den dermed er en vigtig del af deres identitet. Vi havde måske ikke de største forventninger til at irerne ville svare fyldestgørende og uddybende på spørgeskemaet, og dette endte (desværre) også med at blive en realitet.
b) Arbejdet gik ikke helt optimalt, da vores feltarbejde fandt sted i det tidsrum hvor folk ofte havde travlt. Det område hvor vi skulle foretage feltarbejdet, var i en park, som for det meste blev brugt som gennemgang for folk der skulle videre på arbejde. Dette havde desværre en konsekvens for os i form af, at folk ikke havde tid til at svare fyldestgørende på spørgeskemaet, eller overhovedet svare. Det skal derimod også siges, at dem vi fik fat i, hovedsageligt svarede uddybende på spørgeskemaet. Derudover var de venlige og åbensindede.
c) Vores resultater spænder ud over aldersgruppen, 17-75, dog har vi ikke nogen i 60’erne, kun få i 50’erne og under 20. Så vores forsøg dækker hovedsageligt over aldersgruppen 20,30 og 40-årige. Vi har snakket med flest mænd, men det er meget tæt på at det er ligeligt fordelt. Hvor tit de går på pub varierer meget, men langt størstedelen går på pub cirka én gang om ugen. Stort set alle irer starter med at gå på pub som 16-18-årig, og få stykker startede som 15-årig. Hovedparten drikker øl, men der er også nogle særtilfælde, som drikker vin og spiritus. Hvis man kigger på pigernes fordeling, så er grunden til at gå på pub, det sociale samvær. Hvis man derimod kigger på drengenes fordeling, så er det mere ligeligt fordelt mellem det sociale samvær, atmosfæren og alkohol. De fleste irer går på pub i 2-4 timer, men der er også enkelte tilfælde, der går på pub helt op til 8 timer. Pigerne hænger meget ud på pubs med deres familie og venner, men mændene mest holder sig til at være sammen med vennerne og kollegaerne. Alle irer vi har snakket med, syntes at pub kulturen er meget vigtig for den irske livsstil og for dem personligt. Alle irer synes klart der er en forskel mellem de engelske og irske pubs. De irske pubs er de bedste mener de, da folk på irske pubs er mere venlige og atmosfæren og øllet er bedre. Få synes ikke der er den store forskel. De irske pubs er en vigtig del af den irske livsstil, og er en vigtig del af folks sociale netværk.
d) Vores metode fungerede fint nok, og selvom vi ikke har snakket med mere end cirka 30 mennesker. Vi føler, vi godt at vi kan stole på at de svarede på Irlands vegne, netop fordi de svarede så entydigt.
e) De eneste problemer, som vi løb ind i var, at folk havde travlt, og derfor ikke tid til at svare på vores spørgeskemaer. Irerne er også vant til gadesælgere, så derfor kunne vi jo let forveksles med dem.

Christ Church - gruppe 7

Introduction

Christ church is located in the former heart of the medieval Dublin in the end of Dame Street. It is Dublin’s oldest medieval cathedral and it is bigger than St. Patrick’s Cathedral. It is a church for Protestants.

Architecture

The church was built in the Middle Ages in Gothic Revival style. This is evident because of the curves, vaults and columns. It has been renovated, because some structures were destroyed, so it is difficult to tell which parts actually come from the Middle Ages.

The crypt

In the church you can see the largest cathedral crypt, which is like a room underneath the church, and it has been preserved since the eleven hundreds. In 2000 it was renovated and it is now open for visitors. The crypt contains the oldest known carvings in Ireland. You can also see some stocks, which were used for the punishment of the criminals before the Court of the Dean’s Liberty decided, what kind of punishment they should have. The crypt also contains historic books and altar goods of the Cathedral. Something you have to see when you visit the crypt is the framed cat and rat, and the story behind is that the rat ran into the famous bells in the cathedral. A cat followed the rat and both ended up mummified and displayed in the crypt.

History

The cathedral was built in 1038 by King Sigtrygg Silkbeard, Viking king of Dublin,

The church was built on the high ground overlooking the Viking settlement at Wood Quay.

This cathedral had a large number of crypts that would be used as building blocks, implying instability to the building and eventually collapses and constant repairs.

The original tomb was destroyed centuries ago, and other medieval tomb was soon transfer from Drogheda to the cathedral, located at the site of the original and marked like the real one.

It contains several historical objects, a sculpture that before the late eighteenth century was outside the Tholsel (Dublin's medieval town hall, which no longer exists) and a set of candles that were used on the last occasion on which the cathedral was used under the Roman Catholic rite, when King James II of England, after run away from England in 1690, went to Ireland to fight for the throne, and attended to a High Mass at the Cathedral

The cathedral contains the largest cathedral crypt in Britain and Ireland, which has recently been renovated and is now open to the public.

Nowadays, the Vatican recognizes the Cathedral as from the Holy Trinity as the official cathedral of the city.

It was exciting to see the church in reality, because by reading about it, you may have an idea about, what it really looks like, and the church was very big. The architecture was more beautiful than we expected, and it made you believe that you were in one of scenes in the Harry Potter film. It was also interesting to experience a Christian ceremony together with the choir and the priest. Furthermore it was funny that when we talking about the famous bells of the church, they suddenly started to ring.

Bells and music
Christ Church Cathedral is known for its bells. Since 1038 the church have had at least one ringing bell. In 1440 there were known to be three great bells in the church, but in 1597 an accidental gunpowder explosion in a nearby quays, made the bells crack. In 1670 the church got six new bells of cannon metal. The numbers of bells were in 1738 extended to eight and in 1878 to twelve. In 1999 seven bells were added, and the church has now 19 bells, which is a world record. Christ Church has a long musical history. It has a well-known Cathedral Choir and a Girls Choir. Christ Church has had many great organists during time.

Access
The church receives no regular support from the state. It has a chapel for those who want to pray, but if you want to see the church you must pay a charge. You can pay the charge by buying a ticket for the neighbouring Dublinia exhibition.

Hilsner fra Lærke, Maria, Dominique og Louise :)

Rapport om fieldwork - Irish rebel and emigration songs

Gruppe 1 (minus Sigrid) ved Garden of Remembrance

I forbindelse med vores studietur til Dublin havde vi fået til opgave hjemme fra at forberede nogle spørgeskemaer eller spørgsmål til interview, som vi kunne bruge til fieldwork i Dublin. Svarende skulle vi bruge til, at uddybe vores viden om vores emne ”Irish emigration and rebel songs”. I vores gruppe valgte vi den sidste mulighed og forberedte nogle spørgsmål til interviewet hjemmefra. Vores forventninger til disse spørgsmål var at få svar på hvorvidt disse sange stadig var populære, og om de stadig betød noget for irerne. Vi havde på forhånd forventet at de højst sandsynligt ville betyde noget for irerne, men vi havde ikke regnet med at de stadig betød så meget, som vi senere fandt ud, at de gjorde for mange. Da vi var kommet til Dublin og dagen hvor fieldworket skulle udføres var kommet, blev vi af Anders og Line sendt ud til ”The Garden of Remembrance” som vi havde fået tildelt som det område, vi skulle lave fieldwork i. Dette område var dog ikke det optimale sted at lave vores interview, da parken næsten var øde. De eneste mennesker der var i parken var en turist eller to og nogle ældre irere, der sad og læste, og ikke var vildt begejstret for, at vi kom og forstyrrede dem. Trods dette fandt vi nogle irere i parken og omkring, som var villige til at besvare vores spørgsmål, og vi fik nogen rigtig gode svar af dem. Det gennemgående svar vi fandt frem til var, at irerne ikke skelnede mellem emigration og rebel songs og andet irsk musik, men bare kategoriserede det hele som irsk folkemusik. Nogen få mente dog, at rebel songs var noget for sig og skelnede mellem dem og resten af den irske folkemusik. Vi fandt ud af, at de irske sange stadig betyder meget for irerne, da de er en del af deres kultur, kulturelle baggrund og historie.
For at konkludere på den metode vi valgte at bruge, kan vi sige, at den for os fungerede rigtig godt, fordi vi på den måde kom i dialog med irerne. Dem, vi snakkede med, var meget snakkesalige. Dette betød, at vi fik meget mere ud af at interviewe dem, end vi ville have fået, hvis vi havde lavet et spørgeskema. Fordi det var et interview, snakkede vi også kun med 4 personer, da de var meget villige til at fortælle en masse ting. Det sagde alle sammen, at den irske folkemusik havde meget stor betydning for den irske kultur. Der var en der sagde, at den musik, der er i Dublin, ikke er den rigtige. Hvis man tog ud på landet, ville det være meget mere, som den rigtig gamle folkemusik. Der var også en, der mente, at ens holdning til den irske folkemusik har noget at gøre med, hvilken socialklasse man hører til. Vi løb ikke ind i nogen problemer med denne metode, selvom vi havde frygtet, at svarene ville have været meget forskellige. Heldigvis havde vi optaget de svar vi fik, så vi kunne høre dem igen, når vi kom hjem.
Det eneste der ikke gik så godt med vores fieldwork var, at det sted vi havde fået tildelt (Garden of Remembrance) ikke var så befolket, som man kunne have håbet på. Vi fik dog alligevel nogle gode svar, fra de få, der var i parken. Alt i alt gik vores fieldwork godt og det hjalp os meget med at uddybe vores viden om vores emne.

-Gruppe 1: Niklas, Morten, Robin og Sigrid

Undersøgelse af Irish Pub culture, Gruppe: 5 Kirstine, Leandra & Astrid G

a) Vores forventninger til resultaterne var, at pub kulturen betyder meget for den irske befolkning og den dermed er en vigtig del af deres identitet. Vi havde måske ikke de største forventninger til at irerne ville svare fyldestgørende og uddybende på spørgeskemaet, og dette endte (desværre) også med at blive en realitet.
b) Arbejdet gik ikke helt optimalt, da vores feltarbejde fandt sted i det tidsrum hvor folk ofte havde travlt. Det område hvor vi skulle foretage feltarbejdet, var i en park, som for det meste blev brugt som gennemgang for folk der skulle videre på arbejde. Dette havde desværre en konsekvens for os i form af, at folk ikke havde tid til at svare fyldestgørende på spørgeskemaet, eller overhovedet svare. Det skal derimod også siges, at dem vi fik fat i, hovedsageligt svarede uddybende på spørgeskemaet. Derudover var de venlige og åbensindede.
c) Vores resultater spænder ud over aldersgruppen, 17-75, dog har vi ikke nogen i 60’erne, kun få i 50’erne og under 20. Så vores forsøg dækker hovedsageligt over aldersgruppen 20,30 og 40-årige. Vi har snakket med flest mænd, men det er meget tæt på at det er ligeligt fordelt. Hvor tit de går på pub varierer meget, men langt størstedelen går på pub cirka én gang om ugen. Stort set alle irer starter med at gå på pub som 16-18-årig, og få stykker startede som 15-årig. Hovedparten drikker øl, men der er også nogle særtilfælde, som drikker vin og spiritus. Hvis man kigger på pigernes fordeling, så er grunden til at gå på pub, det sociale samvær. Hvis man derimod kigger på drengenes fordeling, så er det mere ligeligt fordelt mellem det sociale samvær, atmosfæren og alkohol. De fleste irer går på pub i 2-4 timer, men der er også enkelte tilfælde, der går på pub helt op til 8 timer. Pigerne hænger meget ud på pubs med deres familie og venner, men mændene mest holder sig til at være sammen med vennerne og kollegaerne. Alle irer vi har snakket med, syntes at pub kulturen er meget vigtig for den irske livsstil og for dem personligt. Alle irer synes klart der er en forskel mellem de engelske og irske pubs. De irske pubs er de bedste mener de, da folk på irske pubs er mere venlige og atmosfæren og øllet er bedre. Få synes ikke der er den store forskel. De irske pubs er en vigtig del af den irske livsstil, og er en vigtig del af folks sociale netværk.
d) Vores metode fungerede fint nok, og selvom vi ikke har snakket med mere end cirka 30 mennesker. Vi føler, vi godt at vi kan stole på at de svarede på Irlands vegne, netop fordi de svarede så entydigt.
e) De eneste problemer, som vi løb ind i var, at folk havde travlt, og derfor ikke tid til at svare på vores spørgeskemaer. Irerne er også vant til gadesælgere, så derfor kunne vi jo let forveksles med dem.

Saint Patrick's Day

Undersøgelse af: Saint Patrick's Day.. Gruppe: 6.. Astrid, Mathilde og Mia

Rapport

Forventninger
Vores forventninger til fieldwork var at vi havde fået nogle flere svar og at deres svar var mere uddybende. Vi forventede også at Saint Patrick’s Day var noget alle fejrede, hvor det vigtigste var at drikke sig fuld, men der viste sig at være flere, der fejrede denne begivenhed af historiske grunde. Det viste sig i nogle tilfælde at være en fordom.

Arbejdets forløb
Arbejdet gik nogenlunde da vi først kom i gang. Vi skulle lige ind i rutinen med at spørge fremmede, da vi fandt det en smule grænseoverskridende. De mennesker vi med succes henvendte os til, viste sig at være meget venlige og snaksaglige. Vi fik positiv respons og der blev vist en overraskende interesse for vores emne. Vi var dog en smule begrænsede da vores tildelte gade, Grafton Street er meget befærdet og travl, hvilket resulterede i at vi ofte blev afvist pga. af travlhed. En anden begrænsning var folks umiddelbare fordomme om fremmede/sælgere, der henvender sig på gaden. Mange var tilbøjelig til at tro, at vi ville have penge af dem.

Konklusion
Ud fra vores spørgeskemaer kan vi konkludere at størstedelen af den irske befolkning fejrer Saint Patrick’s Day, både for sjov og fuldskab, men også pga. historien bag denne helligdag. De fleste irere synes også at det er okay, at andre lande fejrer denne helligdag sammen med dem. Som forventet fejrer mange denne helligdag i selskab med både familie og venner.

Metode og problemstillinger
Vores metode bestod af spørgeskema, frem for interview, da vi fandt denne metode bedst til brug i vores område, Grafton Street. Grunden til denne metode var bedst er fordi et interview ville tage for lang tid for den pågældende person at svare på, grundet af Grafton Street som før nævnt, er en meget travl gade. Selv spørgeskemaerne kunne være for tidskrævende for nogle. Spørgeskemaer er generelt mere overskuelige, nemmere at bearbejde og bedre til at give et samlet resultat. Som før nævnt, var det meget grænseoverskridende at henvende sig til fremmede på et fremmed sprog og folk kunne let få de forkerte indtryk af vores hensigter. Da Grafton Street er en af de største shoppinggader i Dublin, er den meget turistpræget, hvilket gjorde at vi stødte på mange folk, der ikke var irere.