Undersøgelse af: Saint Patrick's Day.. Gruppe: 6.. Astrid, Mathilde og Mia
Rapport
Forventninger
Vores forventninger til fieldwork var at vi havde fået nogle flere svar og at deres svar var mere uddybende. Vi forventede også at Saint Patrick’s Day var noget alle fejrede, hvor det vigtigste var at drikke sig fuld, men der viste sig at være flere, der fejrede denne begivenhed af historiske grunde. Det viste sig i nogle tilfælde at være en fordom.
Arbejdets forløb
Arbejdet gik nogenlunde da vi først kom i gang. Vi skulle lige ind i rutinen med at spørge fremmede, da vi fandt det en smule grænseoverskridende. De mennesker vi med succes henvendte os til, viste sig at være meget venlige og snaksaglige. Vi fik positiv respons og der blev vist en overraskende interesse for vores emne. Vi var dog en smule begrænsede da vores tildelte gade, Grafton Street er meget befærdet og travl, hvilket resulterede i at vi ofte blev afvist pga. af travlhed. En anden begrænsning var folks umiddelbare fordomme om fremmede/sælgere, der henvender sig på gaden. Mange var tilbøjelig til at tro, at vi ville have penge af dem.
Konklusion
Ud fra vores spørgeskemaer kan vi konkludere at størstedelen af den irske befolkning fejrer Saint Patrick’s Day, både for sjov og fuldskab, men også pga. historien bag denne helligdag. De fleste irere synes også at det er okay, at andre lande fejrer denne helligdag sammen med dem. Som forventet fejrer mange denne helligdag i selskab med både familie og venner.
Metode og problemstillinger
Vores metode bestod af spørgeskema, frem for interview, da vi fandt denne metode bedst til brug i vores område, Grafton Street. Grunden til denne metode var bedst er fordi et interview ville tage for lang tid for den pågældende person at svare på, grundet af Grafton Street som før nævnt, er en meget travl gade. Selv spørgeskemaerne kunne være for tidskrævende for nogle. Spørgeskemaer er generelt mere overskuelige, nemmere at bearbejde og bedre til at give et samlet resultat. Som før nævnt, var det meget grænseoverskridende at henvende sig til fremmede på et fremmed sprog og folk kunne let få de forkerte indtryk af vores hensigter. Da Grafton Street er en af de største shoppinggader i Dublin, er den meget turistpræget, hvilket gjorde at vi stødte på mange folk, der ikke var irere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar