Opgave 2
Inden vi tog til Dublin havde vi blandede syn på, hvordan det ville være at stoppe folk på gaden for at få dem til at svare på et spørgeskema. Nogle af os troede, at det ville være lettere end det viste sig at være, og vi måtte altså sande, at det var noget sværere praksis. Det gjaldt naturligvis ikke alle mennesker i Dublin, men sommetider virkede det svært at afbryde dem i deres travlhed.
Arbejdet gik dog udmærket, og vi fik samlet omkring 45 spørgeskemaer, hvilket dog var noget færre end, hvad vi havde forventet. Vi fandt hurtigt ud af, at det smarteste var at spørge mennesker, som sad ned og slappede af, i stedet for folk der shoppede eller i det hele taget havde travlt. I nogle tilfælde gav det også bonus at spørge butiksassistenter, men ikke alle turde tage sig tid til dette, da de sagde, at deres chef ikke ville have det.
Først fremmest bliver man frustreret af at blive afvist igen og igen, og man ånder nærmest lettet op, når nogle tager sig tid til en. Ikke alle er venlige, men i gruppen konkluderede vi, at det irske folk og det danske minder om hinanden. Her mener vi, at både det irske og det danske folk virker til at fokusere meget på én ting, altså det de foretager sig i øjeblikket, men måske er det kendetegnet for de fleste hovedstæder. I øvrigt viste det sig, at slet ikke alle havde irsk nationalitet, hvilket naturligvis også skabte problemer, da det kan være svært for en franskmand at sætte sig ind i irsk kultur. Vi gik ud fra samme fremgangsmåde, nemlig først at introducere os selv og vort spørgeskema, og hurtigt lærte vi, hvilke mennesker der så ud til at have tid. Vi gik hver for sig og havde forinden lavet en konkurrence om at nå ud med flest spørgsmål inden kl. to. Dette virkede motiverende, da arbejdet på denne måde blev ret sjovt.
Af og til var det svært ikke at blive opslugt af butikkernes fristelser, og det hændte også, at arbejdet blev skiftet ud med shopping, blot for en stund. Desuden var det svært at forblive i gruppen, da der er mange ting at se i gadebilledet, og hurtigt blev vi meget spredte.
* Vores besvarelser er i høj grad kommet fra mænd, da mænd oftest var dem, der sad ned og slappede af. Vores skala er lavet sådan, at 1 er knap så vigtig, og 5 er meget vigtig. Udover de grunde, som er vist på statistikken, nævner nogle irere også, at sporten er en del af den irske nationalitet.Det nederste skema underbygger i øvrigt vores teori om, at sporten er af vigtig betydning for det irske folk.
Hilsner fra Lærke, Maria, Dominique og Louise
Ingen kommentarer:
Send en kommentar