Undersøgelse af gaeliske kultur, gruppe 3:

Niclas Lykkegård An

dersen, Bettina Jensen, Mathias Kousted Sletterhage og Søren Ulsig.

Inden vi tog af sted til Dublin var vores forventninger af få et indblik i irernes opfattelse af den galiske kultur, hvilket forhold de har til de gamle traditioner i form af sang, dans, litteratur, kunst mm., og hvordan de holdt disse gamle traditioner i live.

Vores fieldwork, som primært handlede om det gaeliske sprog samt den irske kultur i specielt musikken , gik ganske godt. Vi havde egentlig regnet med ca. 100 besvarelser, hvilket jo ville give en bred og objektiv undersøgelse, men vi måtte desværre nøjes 40 udfyldte spørgeskemaer. Det var umildbart sværer at komme i kontakt med folk, end vi havde regnet med, hvilket nok skyldes at vi kunne virke som nogle af de utallige personer der i forvejen gik på gaden og ville sælge noget, tigge eller have folk med i andre ”irriterende undersøgelser”.

Efter noget tid, havde vi dog heldet med os, og mange ir

ere - både ældre, unge, passionerede og ikke passionerede for musik - havde lyst til at tilkendegive deres holdning til den galiske kultur. Flere personer vi mødte, viste sig at være meget passioneret for den galiske kultur. En ældre mand på 80 år udtrykte bl.a. sit forhold til den galiske kultur med ” It moves my soul”. Han var meget passioneret og gav os tilmed 20 EURO til at købe bogen: ” The Irish Man”, som betød meget for ham.

Især Bettina havde held, da vi skulle finde irere,

til at udfylde vores spørgeskemaer. Om det er hendes lyse hår, eller bare det faktum at hun er pige, forbliver en uløselig gåde.. :-)

Ud fra resultaterne af vores spørgeskemaer fremgår det bl.a. at det er ca. 50% der ikke taler det galiske sprog, mens ca. den sidste halvdel faktisk behersker det til dels. Kun meget få personer behersker dog sproget til fulde. Dertil kommer dog at næsten alle syntes det er vigtigt at bevare det galiske sprog i den irske kultur.

Comhaltas er en irisk organisation der sørger for, at de gamle irske traditioner som dans, sang og især musik bliver holdt I live.

Irish Sport Culture

Opgave 2

Inden vi tog til Dublin havde vi blandede syn på, hvordan det ville være at stoppe folk på gaden for at få dem til at svare på et spørgeskema. Nogle af os troede, at det ville være lettere end det viste sig at være, og vi måtte altså sande, at det var noget sværere praksis. Det gjaldt naturligvis ikke alle mennesker i Dublin, men sommetider virkede det svært at afbryde dem i deres travlhed.
Arbejdet gik dog udmærket, og vi fik samlet omkring 45 spørgeskemaer, hvilket dog var noget færre end, hvad vi havde forventet. Vi fandt hurtigt ud af, at det smarteste var at spørge mennesker, som sad ned og slappede af, i stedet for folk der shoppede eller i det hele taget havde travlt. I nogle tilfælde gav det også bonus at spørge butiksassistenter, men ikke alle turde tage sig tid til dette, da de sagde, at deres chef ikke ville have det.

Først fremmest bliver man frustreret af at blive afvist igen og igen, og man ånder nærmest lettet op, når nogle tager sig tid til en. Ikke alle er venlige, men i gruppen konkluderede vi, at det irske folk og det danske minder om hinanden. Her mener vi, at både det irske og det danske folk virker til at fokusere meget på én ting, altså det de foretager sig i øjeblikket, men måske er det kendetegnet for de fleste hovedstæder. I øvrigt viste det sig, at slet ikke alle havde irsk nationalitet, hvilket naturligvis også skabte problemer, da det kan være svært for en franskmand at sætte sig ind i irsk kultur. Vi gik ud fra samme fremgangsmåde, nemlig først at introducere os selv og vort spørgeskema, og hurtigt lærte vi, hvilke mennesker der så ud til at have tid. Vi gik hver for sig og havde forinden lavet en konkurrence om at nå ud med flest spørgsmål inden kl. to. Dette virkede motiverende, da arbejdet på denne måde blev ret sjovt.

Af og til var det svært ikke at blive opslugt af butikkernes fristelser, og det hændte også, at arbejdet blev skiftet ud med shopping, blot for en stund. Desuden var det svært at forblive i gruppen, da der er mange ting at se i gadebilledet, og hurtigt blev vi meget spredte.

* Vores besvarelser er i høj grad kommet fra mænd, da mænd oftest var dem, der sad ned og slappede af. Vores skala er lavet sådan, at 1 er knap så vigtig, og 5 er meget vigtig. Udover de grunde, som er vist på statistikken, nævner nogle irere også, at sporten er en del af den irske nationalitet.Det nederste skema underbygger i øvrigt vores teori om, at sporten er af vigtig betydning for det irske folk.


Hilsner fra Lærke, Maria, Dominique og Louise

Rapport af O'connell Street

Undersøgelse af Irish Pub culture, Gruppe: 5 Kirstine, Leandra & Astrid G

a) Vores forventninger til resultaterne var, at pub kulturen betyder meget for den irske befolkning og den dermed er en vigtig del af deres identitet. Vi havde måske ikke de største forventninger til at irerne ville svare fyldestgørende og uddybende på spørgeskemaet, og dette endte (desværre) også med at blive en realitet.
b) Arbejdet gik ikke helt optimalt, da vores feltarbejde fandt sted i det tidsrum hvor folk ofte havde travlt. Det område hvor vi skulle foretage feltarbejdet, var i en park, som for det meste blev brugt som gennemgang for folk der skulle videre på arbejde. Dette havde desværre en konsekvens for os i form af, at folk ikke havde tid til at svare fyldestgørende på spørgeskemaet, eller overhovedet svare. Det skal derimod også siges, at dem vi fik fat i, hovedsageligt svarede uddybende på spørgeskemaet. Derudover var de venlige og åbensindede.
c) Vores resultater spænder ud over aldersgruppen, 17-75, dog har vi ikke nogen i 60’erne, kun få i 50’erne og under 20. Så vores forsøg dækker hovedsageligt over aldersgruppen 20,30 og 40-årige. Vi har snakket med flest mænd, men det er meget tæt på at det er ligeligt fordelt. Hvor tit de går på pub varierer meget, men langt størstedelen går på pub cirka én gang om ugen. Stort set alle irer starter med at gå på pub som 16-18-årig, og få stykker startede som 15-årig. Hovedparten drikker øl, men der er også nogle særtilfælde, som drikker vin og spiritus. Hvis man kigger på pigernes fordeling, så er grunden til at gå på pub, det sociale samvær. Hvis man derimod kigger på drengenes fordeling, så er det mere ligeligt fordelt mellem det sociale samvær, atmosfæren og alkohol. De fleste irer går på pub i 2-4 timer, men der er også enkelte tilfælde, der går på pub helt op til 8 timer. Pigerne hænger meget ud på pubs med deres familie og venner, men mændene mest holder sig til at være sammen med vennerne og kollegaerne. Alle irer vi har snakket med, syntes at pub kulturen er meget vigtig for den irske livsstil og for dem personligt. Alle irer synes klart der er en forskel mellem de engelske og irske pubs. De irske pubs er de bedste mener de, da folk på irske pubs er mere venlige og atmosfæren og øllet er bedre. Få synes ikke der er den store forskel. De irske pubs er en vigtig del af den irske livsstil, og er en vigtig del af folks sociale netværk.
d) Vores metode fungerede fint nok, og selvom vi ikke har snakket med mere end cirka 30 mennesker. Vi føler, vi godt at vi kan stole på at de svarede på Irlands vegne, netop fordi de svarede så entydigt.
e) De eneste problemer, som vi løb ind i var, at folk havde travlt, og derfor ikke tid til at svare på vores spørgeskemaer. Irerne er også vant til gadesælgere, så derfor kunne vi jo let forveksles med dem.

Christ Church - gruppe 7

Introduction

Christ church is located in the former heart of the medieval Dublin in the end of Dame Street. It is Dublin’s oldest medieval cathedral and it is bigger than St. Patrick’s Cathedral. It is a church for Protestants.

Architecture

The church was built in the Middle Ages in Gothic Revival style. This is evident because of the curves, vaults and columns. It has been renovated, because some structures were destroyed, so it is difficult to tell which parts actually come from the Middle Ages.

The crypt

In the church you can see the largest cathedral crypt, which is like a room underneath the church, and it has been preserved since the eleven hundreds. In 2000 it was renovated and it is now open for visitors. The crypt contains the oldest known carvings in Ireland. You can also see some stocks, which were used for the punishment of the criminals before the Court of the Dean’s Liberty decided, what kind of punishment they should have. The crypt also contains historic books and altar goods of the Cathedral. Something you have to see when you visit the crypt is the framed cat and rat, and the story behind is that the rat ran into the famous bells in the cathedral. A cat followed the rat and both ended up mummified and displayed in the crypt.

History

The cathedral was built in 1038 by King Sigtrygg Silkbeard, Viking king of Dublin,

The church was built on the high ground overlooking the Viking settlement at Wood Quay.

This cathedral had a large number of crypts that would be used as building blocks, implying instability to the building and eventually collapses and constant repairs.

The original tomb was destroyed centuries ago, and other medieval tomb was soon transfer from Drogheda to the cathedral, located at the site of the original and marked like the real one.

It contains several historical objects, a sculpture that before the late eighteenth century was outside the Tholsel (Dublin's medieval town hall, which no longer exists) and a set of candles that were used on the last occasion on which the cathedral was used under the Roman Catholic rite, when King James II of England, after run away from England in 1690, went to Ireland to fight for the throne, and attended to a High Mass at the Cathedral

The cathedral contains the largest cathedral crypt in Britain and Ireland, which has recently been renovated and is now open to the public.

Nowadays, the Vatican recognizes the Cathedral as from the Holy Trinity as the official cathedral of the city.

It was exciting to see the church in reality, because by reading about it, you may have an idea about, what it really looks like, and the church was very big. The architecture was more beautiful than we expected, and it made you believe that you were in one of scenes in the Harry Potter film. It was also interesting to experience a Christian ceremony together with the choir and the priest. Furthermore it was funny that when we talking about the famous bells of the church, they suddenly started to ring.

Bells and music
Christ Church Cathedral is known for its bells. Since 1038 the church have had at least one ringing bell. In 1440 there were known to be three great bells in the church, but in 1597 an accidental gunpowder explosion in a nearby quays, made the bells crack. In 1670 the church got six new bells of cannon metal. The numbers of bells were in 1738 extended to eight and in 1878 to twelve. In 1999 seven bells were added, and the church has now 19 bells, which is a world record. Christ Church has a long musical history. It has a well-known Cathedral Choir and a Girls Choir. Christ Church has had many great organists during time.

Access
The church receives no regular support from the state. It has a chapel for those who want to pray, but if you want to see the church you must pay a charge. You can pay the charge by buying a ticket for the neighbouring Dublinia exhibition.

Hilsner fra Lærke, Maria, Dominique og Louise :)

Rapport om fieldwork - Irish rebel and emigration songs

Gruppe 1 (minus Sigrid) ved Garden of Remembrance

I forbindelse med vores studietur til Dublin havde vi fået til opgave hjemme fra at forberede nogle spørgeskemaer eller spørgsmål til interview, som vi kunne bruge til fieldwork i Dublin. Svarende skulle vi bruge til, at uddybe vores viden om vores emne ”Irish emigration and rebel songs”. I vores gruppe valgte vi den sidste mulighed og forberedte nogle spørgsmål til interviewet hjemmefra. Vores forventninger til disse spørgsmål var at få svar på hvorvidt disse sange stadig var populære, og om de stadig betød noget for irerne. Vi havde på forhånd forventet at de højst sandsynligt ville betyde noget for irerne, men vi havde ikke regnet med at de stadig betød så meget, som vi senere fandt ud, at de gjorde for mange. Da vi var kommet til Dublin og dagen hvor fieldworket skulle udføres var kommet, blev vi af Anders og Line sendt ud til ”The Garden of Remembrance” som vi havde fået tildelt som det område, vi skulle lave fieldwork i. Dette område var dog ikke det optimale sted at lave vores interview, da parken næsten var øde. De eneste mennesker der var i parken var en turist eller to og nogle ældre irere, der sad og læste, og ikke var vildt begejstret for, at vi kom og forstyrrede dem. Trods dette fandt vi nogle irere i parken og omkring, som var villige til at besvare vores spørgsmål, og vi fik nogen rigtig gode svar af dem. Det gennemgående svar vi fandt frem til var, at irerne ikke skelnede mellem emigration og rebel songs og andet irsk musik, men bare kategoriserede det hele som irsk folkemusik. Nogen få mente dog, at rebel songs var noget for sig og skelnede mellem dem og resten af den irske folkemusik. Vi fandt ud af, at de irske sange stadig betyder meget for irerne, da de er en del af deres kultur, kulturelle baggrund og historie.
For at konkludere på den metode vi valgte at bruge, kan vi sige, at den for os fungerede rigtig godt, fordi vi på den måde kom i dialog med irerne. Dem, vi snakkede med, var meget snakkesalige. Dette betød, at vi fik meget mere ud af at interviewe dem, end vi ville have fået, hvis vi havde lavet et spørgeskema. Fordi det var et interview, snakkede vi også kun med 4 personer, da de var meget villige til at fortælle en masse ting. Det sagde alle sammen, at den irske folkemusik havde meget stor betydning for den irske kultur. Der var en der sagde, at den musik, der er i Dublin, ikke er den rigtige. Hvis man tog ud på landet, ville det være meget mere, som den rigtig gamle folkemusik. Der var også en, der mente, at ens holdning til den irske folkemusik har noget at gøre med, hvilken socialklasse man hører til. Vi løb ikke ind i nogen problemer med denne metode, selvom vi havde frygtet, at svarene ville have været meget forskellige. Heldigvis havde vi optaget de svar vi fik, så vi kunne høre dem igen, når vi kom hjem.
Det eneste der ikke gik så godt med vores fieldwork var, at det sted vi havde fået tildelt (Garden of Remembrance) ikke var så befolket, som man kunne have håbet på. Vi fik dog alligevel nogle gode svar, fra de få, der var i parken. Alt i alt gik vores fieldwork godt og det hjalp os meget med at uddybe vores viden om vores emne.

-Gruppe 1: Niklas, Morten, Robin og Sigrid

Undersøgelse af Irish Pub culture, Gruppe: 5 Kirstine, Leandra & Astrid G

a) Vores forventninger til resultaterne var, at pub kulturen betyder meget for den irske befolkning og den dermed er en vigtig del af deres identitet. Vi havde måske ikke de største forventninger til at irerne ville svare fyldestgørende og uddybende på spørgeskemaet, og dette endte (desværre) også med at blive en realitet.
b) Arbejdet gik ikke helt optimalt, da vores feltarbejde fandt sted i det tidsrum hvor folk ofte havde travlt. Det område hvor vi skulle foretage feltarbejdet, var i en park, som for det meste blev brugt som gennemgang for folk der skulle videre på arbejde. Dette havde desværre en konsekvens for os i form af, at folk ikke havde tid til at svare fyldestgørende på spørgeskemaet, eller overhovedet svare. Det skal derimod også siges, at dem vi fik fat i, hovedsageligt svarede uddybende på spørgeskemaet. Derudover var de venlige og åbensindede.
c) Vores resultater spænder ud over aldersgruppen, 17-75, dog har vi ikke nogen i 60’erne, kun få i 50’erne og under 20. Så vores forsøg dækker hovedsageligt over aldersgruppen 20,30 og 40-årige. Vi har snakket med flest mænd, men det er meget tæt på at det er ligeligt fordelt. Hvor tit de går på pub varierer meget, men langt størstedelen går på pub cirka én gang om ugen. Stort set alle irer starter med at gå på pub som 16-18-årig, og få stykker startede som 15-årig. Hovedparten drikker øl, men der er også nogle særtilfælde, som drikker vin og spiritus. Hvis man kigger på pigernes fordeling, så er grunden til at gå på pub, det sociale samvær. Hvis man derimod kigger på drengenes fordeling, så er det mere ligeligt fordelt mellem det sociale samvær, atmosfæren og alkohol. De fleste irer går på pub i 2-4 timer, men der er også enkelte tilfælde, der går på pub helt op til 8 timer. Pigerne hænger meget ud på pubs med deres familie og venner, men mændene mest holder sig til at være sammen med vennerne og kollegaerne. Alle irer vi har snakket med, syntes at pub kulturen er meget vigtig for den irske livsstil og for dem personligt. Alle irer synes klart der er en forskel mellem de engelske og irske pubs. De irske pubs er de bedste mener de, da folk på irske pubs er mere venlige og atmosfæren og øllet er bedre. Få synes ikke der er den store forskel. De irske pubs er en vigtig del af den irske livsstil, og er en vigtig del af folks sociale netværk.
d) Vores metode fungerede fint nok, og selvom vi ikke har snakket med mere end cirka 30 mennesker. Vi føler, vi godt at vi kan stole på at de svarede på Irlands vegne, netop fordi de svarede så entydigt.
e) De eneste problemer, som vi løb ind i var, at folk havde travlt, og derfor ikke tid til at svare på vores spørgeskemaer. Irerne er også vant til gadesælgere, så derfor kunne vi jo let forveksles med dem.

Saint Patrick's Day

Undersøgelse af: Saint Patrick's Day.. Gruppe: 6.. Astrid, Mathilde og Mia

Rapport

Forventninger
Vores forventninger til fieldwork var at vi havde fået nogle flere svar og at deres svar var mere uddybende. Vi forventede også at Saint Patrick’s Day var noget alle fejrede, hvor det vigtigste var at drikke sig fuld, men der viste sig at være flere, der fejrede denne begivenhed af historiske grunde. Det viste sig i nogle tilfælde at være en fordom.

Arbejdets forløb
Arbejdet gik nogenlunde da vi først kom i gang. Vi skulle lige ind i rutinen med at spørge fremmede, da vi fandt det en smule grænseoverskridende. De mennesker vi med succes henvendte os til, viste sig at være meget venlige og snaksaglige. Vi fik positiv respons og der blev vist en overraskende interesse for vores emne. Vi var dog en smule begrænsede da vores tildelte gade, Grafton Street er meget befærdet og travl, hvilket resulterede i at vi ofte blev afvist pga. af travlhed. En anden begrænsning var folks umiddelbare fordomme om fremmede/sælgere, der henvender sig på gaden. Mange var tilbøjelig til at tro, at vi ville have penge af dem.

Konklusion
Ud fra vores spørgeskemaer kan vi konkludere at størstedelen af den irske befolkning fejrer Saint Patrick’s Day, både for sjov og fuldskab, men også pga. historien bag denne helligdag. De fleste irere synes også at det er okay, at andre lande fejrer denne helligdag sammen med dem. Som forventet fejrer mange denne helligdag i selskab med både familie og venner.

Metode og problemstillinger
Vores metode bestod af spørgeskema, frem for interview, da vi fandt denne metode bedst til brug i vores område, Grafton Street. Grunden til denne metode var bedst er fordi et interview ville tage for lang tid for den pågældende person at svare på, grundet af Grafton Street som før nævnt, er en meget travl gade. Selv spørgeskemaerne kunne være for tidskrævende for nogle. Spørgeskemaer er generelt mere overskuelige, nemmere at bearbejde og bedre til at give et samlet resultat. Som før nævnt, var det meget grænseoverskridende at henvende sig til fremmede på et fremmed sprog og folk kunne let få de forkerte indtryk af vores hensigter. Da Grafton Street er en af de største shoppinggader i Dublin, er den meget turistpræget, hvilket gjorde at vi stødte på mange folk, der ikke var irere.

Dublin Castle

Dublin Castle

Dublin Castle represents the heart of Dublin. Actually Dublin has its name from the pond of the castle. The name of the pond is Dubh Linn. The castle served as the center of the British power more than seven hundred years. It has also served as a prison, fortress and residence for the British. Dublin Castle was originally built as a defensive fortification for the city in the orders of King John of England in 1204, shortly after the Norman invasion of Ireland in 1169. The castle represents some of the oldest surviving architecture in the city, and was the centre of English power in Ireland for over seven centuries until it was taken of by the Irish Free State in 1922. The castle is built with strong walls and good ditches. It was here the administration of Justice and the protection of the King’s treasure took place. The Irish crown jewels were stored in the castle, but they were stolen in 1907, and have never returned. The castle later evolved into a royal residence, resided in by the Lord Lieutenant of Ireland or Viceroy of Ireland, the representative of the monarch and in some years it served temporarilyas courts of justice.The castle is also used for hosting official State visits, State banquets and Government policy launches. Now the castle is a tourist attraction and it is also used as a conference centre.The castle has also been used in films as setting (Becoming Jane etc.) and it is also hosting the Heineken Green Energy festival each May. Dublin castle contains a lot of important rooms for example: Saint Patrick’s hall which is the biggest room of the State Apartments, and contains one of the most important decorative interiors in Ireland. Formerly the ballroom of the Lord Lieutenant's administration. Throne room which contains a throne built for the visit of King George IV to Ireland in 1821. The state dining room which is also called the Picture Gallery, and formerly known as the Supper Room, this is the oldest room in the castle and largely retains its original decoration, having escaped major modification and fire over the years.

Comments: It could have been fun to see the pond, but we could not find it, maybe it has been removed. We were a little bit dissapointed that Dublin Castle was not more spectacular. We had exspected a lot more. Maybe it is because when Danish people think of a castle, then we think of princess castles with big towers and so on.

- Astrid, mathilde og Mia

Undersøgelse af irsk rockmusik, gruppe 4: Anders, JJ, Tine og Cecilie

Inden vi skulle ud i feltet og have svar på spørgeskemaer, havde vi forventet en større venlighed hos de mange irere vi ville støde på. Vi håbede, de ville være hjælpsomme og forstå os, selvom vores engelsk bliver talt med et præg af danskhed. Vores store frygt var at blive afvist og måske fornærme de mennesker vi nu spurgte. Vi havde forventet en masse turister, og at vi ville støde ind i nogle engang imellem. Vi var også spændt på det resultat, vi nu ville få efter feltarbejdet. Vi ville gerne have en masse forskellige aldersgrupper, og vi frygtede lidt, at vores resultat ville blive lidt for ensformigt. Vi havde forventet en masse delte meninger omkring irsk rock, men at størstedelen af de unge vi nu spurgte, foretrak rock frem for folkemusikken.

Da vi så skulle i feltet, var vi i starten meget nervøse. Nervøse for at henvende os til folk, og spørge om en tjeneste. Vi gik rundt med frygten for at skulle forklare os på engelsk, og at vi måske ville blive misforstået og fortolket som sælgere. Det krævede mod at henvende sig til de mange forbipasserende, men da vi først kom igang, var vi ikke til at stoppe. Alle i gruppen fik mulighed for at spørge og snakke med dem, og vi endte med en god følelse af lettethed, og vi var tilfredse med det resultat og arbejde, vi fik præsteret.

Ud fra de resultater vi fik, kunne vi se, at vores teori om de unges musiksmag holdt stik. Den samme mening gik igen hos dem, og som vi havde forventet, foretrak de unge at høre irsk rockmusik. Dog var der delte meninger omkring spørgsmålet, om folkemusikken har haft en indflydelse på rocken. Også spørgsmålet, om hvor meget folkemusik eller celtisk musik har haft af indlydelse på den enkelte, var et blandet indtryk.

Hos de ældre var det noget helt andet. Både keltisk og folkemusik havde stor betydning, og rockmusikken var ikke så populær. De mente dog næsten allesammen, at rock er blevet en stor del af Irlands kultur, og at folkemusikken og keltisk musik har haft en eller anden form for effekt på rocken.

Vi brugte to forskellige metoder under vores feltarbejde. Vi havde delt os op i to hold, og i den ene gruppe havde man stillet spørgsmålene mundtligt, hvorefter irerne havde svaret. Det resulterede i en masse mundtlighed og skabte gode dialoger. I den anden gruppe delte man spørgeskemaerne ud, og irerne fik til opgave selv at læse og besvare skemaerne. Dog fik man stadig en sludder for en sladder, og en samtale var da heller ikke helt umulig.

Som førnævnt var vores begyndelse lidt svær, da vi til tider fremstod som sælgere. Efter et par mislykkede forsøg ændrede vi strategi, ved at spørge ind til folk på en ny måde. Det gav pote, og vi fik derefter en masse resultater med hjem.

Four Courts

The Four courts is the Republic of Ireland’s main courts building. It was build between 1786 and 1802, in the architectural neoclassicism style by the architect Thomas Cooley and James Gandon.

Four courts Originally housed the four courts of Chancery, King's Bench, Exchequer, and Common Pleas. These courts remained until 1924, were criminal court and family court were separated.

The architectural style of the building is neoclassicism. This means that the style of the building is inspired by Greek buildings.

During the civil war, the four courts were bombarded and the west wing was destroyed. The wing was rebuild in 1932 and open for audience again.

Oplæg om General Post Office

•The General Post Office Ard-Oifig an Phoist is located in the centre of O'Connell Street. It is one of the most famous buildings I Dublin.

•It was the last of the great Georgian public buildings erected in the capital.

•The General Post Office was located in a small building off Dame Street, where the Central Bank is now.

•On 12 august 1814 the foundation-stone for the current General Post Office was laid. The building was opened for business on 6 January 1818.

•The building was build for the sum of £50.000, and was build mainly of mountain granite, except the portico, which was built of Portland stone.

•In 1916 during the Easter Rising the building served as headquarters for the leaders in the rebellion.

•The British forces attacked the headquarters and damaged the building greatly. It was not repaired until several years later, when the State Government took up the task.

•Since the Easter Rising the building has remained a symbol for the Irish nationalism and national history.

•After the failed Rising a statue of the death of the mythical hero Cúchulainn was raised in front of the building. The statue was featured on the Irish ten shilling coin in 1966.

•Despite the fact that it is a symbol of Irish freedom, ground rent was still paid to English and American landlords until the 1980s.

Vi synes, at det var sjvot at se bygningen i virkeligheden. Jeg (Sigrid) havde faktisk ikke lagt mærke til GPO, selvom vi havde gået forbi mange gange. Det var spændende at være et sted, som har så stor national betydning som denne.

-Gruppe 1: Morten, Niklas, Robin og Sigrid

The bank of Ireland

The Bank of Ireland

The Bank of Ireland is the oldest bank in Ireland. It opened for business June 25. 1783 in Dublin.Until that point, banking had been handled by private institutions and individuals.

Being the Official Government Bank gave the Bank of Ireland an economic edge over its competitors and helped create an image of security. The economy was bad and the majority of people were poor. The small group that did have money, mainly landowners, was very protective of their money and skeptical of banks.

In 1784, the Bank of Ireland printed and issued its own paper currency in Irish pound and guinea denominations. The British government had decided to allow six Irish banks to issue their own currency under strict government regulations; the six included the Bank of Ireland, the National Bank, the Ulster Bank, the Northern Bank, the Provincial Bank of Ireland, and the Belfast Banking Company. The Bank of Ireland was the first to take advantage of this opportunity. Soon the other banks followed, and there were six different Irish banknotes as well as English currency being circulated in Ireland.

Their corporate agility and strength has earned them the nickname "the Celtic Tiger" and established them as leaders in the international banking industry and global economy.

The impression we got of the bank was, that it was a very big building. The architecture was very impressive and beatiful. But all in all it was quite what we expected to see, because of all the pictures we had seen before we took off.

Anders, JJ, Tine og Cecilie

Blogoplæg - O'Connell Street

O’Connell Street

Introduction of O’Connell Street
It is Dublin’s main thoroughfare and is located in the heart of Dublin. It is one of Europe’s widest streets. It is 49 meters wide and 500 meter in length. O’Connell Street is a very monumental street with many beautiful buildings. The street ends at the City Hall and Dublin Castle. We have not expected the street being so enormous. It was very wide, and full of people all day long.

History of O’Connell Street
In the early of the 20th century it was largely rebuilt. As you can see around us, there are a lot of statues of Irish political leaders. The street is used for many public celebration, protest and demonstration through the years. Until 1924 it was called “Sackville Street” but it was renamed in honor of Daniel O’Connell, who was an Irish political leader. O’Connell Street was created in the 18th century.

The statue of Daniel O’Connell
On O’Connell Street, there are a lot of statues, one of Daniel O’Connell. They started building the statue in 1864, and it was finished in 1882. When we saw the statue, it looked very big and beautiful.

The monument of Light
Many of you will probably wonder what this is. It is the Spire of Dublin, and is called the Monument of Light. It is one of the highest monuments in Europe, and it is 120 meter high. The Monument of Light is designed by Ian Richie Architects. It’s a monument who symbolized the 21th century of Dublin. It wasn’t completed until 2003 and it was meant to be done in 2000. In real life the Spire of Dublin was a lot bigger than expected. We were surprised because of it's length.


Gruppe 5: Kirstine, Astrid G & Leandra